Hvad er Store Bededag?

Store Bededag er en dansk helligdag, der falder den fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinsen. Oprindeligt hed store bededag ”ekstraordinær almindelig bededag” og var en af tre faste- og bededage.

En klassisk bededag var en af de mange, mindre helligdage i løbet af året og bød ofte på bod og faste for folket. Tidligere var hver onsdag f.eks. en officiel bededag ude på landet, hvor folket skulle faste, og præsterne skulle bede for freden.

Store Bededag indført i historien

I forbindelse med Reformationen blev flere serier af særlige bededage afskaffet og blev i de følgende århundrede indført igen lidt efter lidt for at gøre op mod katolicismens traditioner.

Ifølge traditionen med at nummerere dagene i påsken, betyder det, at Store Bededag er den 27. påskedag, Kristi himmelfartsdag er den 40. påskedag og pinsedag er den 50. påskedag.

Er Store Bededag så en helligdag?

Baggrunden for store bededag kommer som følge af en række bodsdage – kirkens daværende navn for helligdage. Dette gav kirkens menighed mulighed for at bede om bod, hvilket resulterede i, at det ofte var onsdag og fredag, som blev bodsdage eller såkaldte vagtdage.

Bodsdagene, eller vagtdagene, blev ændret fra tid til anden, men store bededag som vi kender den i dag, blev indført af Hans Bagger. Hans Bagger var biskop over Sjælland fra 1675-1693 og fik i løbet af sine to første år indført tre faste- og helligdage.

Store Bededag trådte i kraft i 1686

I 1686 blev dagen lovfæstet som en almindelig ”Faste-, Bods-, og Bededag” for hele riget og afløste de årlige og ekstraordinære bodsdage. Store Bededag stod herefter tilbage som den eneste levning af de normale bodsdage.

Det siges, at en af årsagerne til at store bededag falder på en fredag skyldes, at Kongen dermed kunne nå at deltage i bededagsgudstjenesten, inden han drog ud på sine sommerrejser i kongeriget.

Kirkeklokkerne som alarm

Der blev indvarslet om Store Bededag aftenen før til lyden at kirkeklokkerne. Når kirkeklokkerne lød, betød det, at forretninger og især kroer og værtshuse skulle lukke. Det skyldtes, at man ønskede, at folket mødte rettidigt, friske og ædru op i kirke.

Skulle det glippe med at holde sig vågen og frisk i kirken, kunne det blive yderst ubehageligt, da kirketjenerne dengang var udstyret med lange kæppe, som de gerne gjorde brug af, hvis en person faldt i søvn 😮.

Vidste du?

Det er ofte Christian VII’s livlæge, Johann Friedrich Struensee, som får æren for Store Bededag. Dagen havde eksisteret længe før hans tid, men han bliver ofte tilskrevet æren, da store bededag overlevede den store helligdagsreform fra 1700, som Struensee stod bag.

Hvorfor spiser vi hveder på Store Bededag?

Bagerens arbejdsdag fik en stor betydning for de traditioner, vi kender fra Store Bededag i dag. Traditionen med at spise lune hveder på Store Bededagsaften er kendt landet over. Det skyldes, at bagerne ikke måtte arbejde fra solnedgang aftenen før Store Bededag og den følgende dag.

For at komme den manglende arbejdsdag i forkøbet, bagte de derfor ekstra store hvedeknopper dagen før, som folket kunnet købe med hjem og varme op og spise dagen efter. Det betød dog ofte, at hvederne blev spist samme aften, når de endnu var lune og sprøde.

Skal du købe ind til hveder?

Skal du selv til at bage hveder, så gå på opdagelse i 365discount. I 365discounts avis, finder du hver uge varer til gode priser. Avisen indeholder inspiration og et udvalg af aktuelle varer til en god pris. Se også åbningstider i din lokale 365discount.

Tre opskrifter på lækre og luftige hveder

Hveder skal være klassiske, luftige, bløde og så skal de bare smage godt! Her får du tre forskellige opskrifter på hveder – de er alle lækre og luftige!