Afterski

Hvis du spørger Den Danske Ordbog, hvad begrebet afterski betyder, vil den svare; ”Selskabeligt samvær efter at man har stået på ski, typisk i forbindelse med indtagelse af alkohol”. Det er på sin vis også korrekt, men afterski er meget mere end det.

Der findes flere forskellige varianter af afterski, men det omhandler som regel altid store fadøl, varme drinks, højt humør og famøse ”schlager”-sange. Læs med her på siden og bliv klogere på afterski, og hvordan du bedst muligt klæder dig på til festlighederne.

Hvad er afterski?

Når liften har kørt den sidste omgang og kroppens naturlige træthed har meldt sin ankomst, er det her, at afterski står for skud. Nedenfor kan du læse om de fire centrale elementer, som afterski byder på; dresscode, musik, dans og alkohol.

Don’t dress to impress 

Når du skal til afterski, kommer du som regel direkte fra pisten. Med andre ord; du skal troppe op i dit skitøj og -støvler. Du tænker måske, at du så vil lugte af sved, hvilket er ganske korrekt, men det hører hjemme til afterski og er mere accepteret end parfume.

Den eneste udfordring der er ved skistøvlerne, er turen hjem fra afterski. Det kan være besværligt at begå sig beruset på de snebelagte veje, men det er som regel garant for at munde ud i en humoristisk oplevelse.

Musikken til afterski

Dine chancer for at skråle korrekt med på sangene til afterski, er væsentligt højere, hvis du er bekendt med det tyske sprog. Musikgenren går under navnet ”schlager”, som er en tysk og festlig transformation af tidernes helt store hits, hvor der ofte bliver sunget ”lå-lå-lå”.

Fri fantasi på dansegulvet

En dans følger oftest en rytme fra ledsagende musik. I dette tilfælde, er den ledsagende musik skrålende tysk festmusik, hvilket da også afspejler sig på dansegulvet til afterski. Før eller siden til afterski, bliver hele baren transformeret til et stort og kaotisk dansegulv.

Om du er til dans eller ej, er det næsten umuligt ikke at blive grebet af stemningen. Dansen udføres også i skistøvler, hvorfor selv den bedste danser har svært ved at danse kønt. Essensen af dans til afterski handler egentlig bare om at te sig tosset til musikken.

Hvad drikker man til afterski?

Det er ikke fordi, at en bar til afterski er mere anderledes end en ganske normal bar. Men der er fem helt særlige typer alkohol, som hyppigt bliver slynget over disken til afterski. Nedenfor kan du se, hvilket fem typer alkohol der er snak om.

  • Flügerl: Flügerl wird mit Red Bull und Wodka. Denne drink med vodka og Red Bull har siden 90’erne været en af de mest populære drinks til afterski, og har et renommé for at kickstarte enhver fest.

  • Flying Hirch: Navnet kan virke lidt sært, da det på dansk betyder flyvende hjort. Drinken/shottet består af Jägermeister og Red Bull – det vi herhjemme kender som Jägerbombs. Dette er en sand klassiker efter en lang dag på ski i Alperne.

  • Jägertee: Du tænker måske, at Jägertee indeholder Jägermeister, men det gør det ikke. Jägertee er en varm drik, som er en kombination af te, Stroh Rom, snaps, rødvin og citron/appelsin – en rigtig alkoholbasker.
       
  • Willi: Dette er afterskiens svar på Tequila. Willi er forkortelsen af snapsemærket: Williams. Dette shot består udelukkende af pæresnaps og ét stykke pære i glasset.     

  • Øl: Øl, øl og mere øl. Som så mange andre steder, er øl også en publikumsfavorit til afterski – og gerne i store tårne. Til afterski er det især hvedeøl, også kendt som weissbier, der er i høj kurs.

Hvis du ikke er den store fan af alkohol, er der også andre unikke alternativer til afterski. Et af de helt store alternativer, er den pinke sodavand: Schiwasser. Derudover går du heller aldrig galt i byen med en dejlig varm kop kakao med flødeskum efter en lang dag på ski.

Skal du på afterski?  

Hvis du snart skal på skiferie, og finder ovenstående morsomt, er afterski en nødvendighed, når du er på skiferie. Om det er med vennerne, familien eller småbørnene, er helt underordnet, da afterski er noget for alle.

Til sidst er der kun at sige; god skiferie – og god afterski!

FAQ om afterski

Hvad er afterski?

Afterski er et selskabeligt arrangement efter at man har brugt dagen på at stå på ski. Typisk indtages der alkohol, synger med på ’’schlager’’-sange og klæder sig festligt på.

Hvad hører man af musik til afterski?

Musikken til afterski består af velkendte danske og tyske sange – normalvis ’’schlager’’-sange.

Hvad drikker man til afterski?

Man drikker forskellige slags alkohol til afterski. De mest populære drinks er:

  • Flügerl: Energidrik med vodka
  • Flying Hirch: Jägermeister og Red Bull
  • Jägertee: En cocktail med te, Stroh Rom, snaps, rødvin og citron/appelsin
  • Willi: Et shot pæresnaps med ét stykke pære i glasset
  • Øl: Det kan være alle slags øl, dog er hvedeøl rigtigt populært til afterski