Thisted Bryghus Limfjordsporter

danske ølentusiaster anbefaler thisted limfjords porter 7,9% Karaktér 6/6

Thisted bryghus ikoniske kraftfulde porter, også i folkemunde kaldt “øllets gentleman”. Kulsort farve med et æstetisk smukt lysebrunt cafe au le farvet skum. Straks i næsen fornemmes de uimodståelige og fremtrædende røgede noter efter brugen af røgmalt, hvilket sætter rammen for denne fantastiske klassiker fra 1989. Lækker blød olieagtig mundfølelse som både byder på en rå hård ristet robusthed, men også en friskhed fra den blide karbonering. God kompleks smag, hvor det er den tilsatte engelske lakrids og den dominerende røg som sammen giver en fantastisk fløjlsblød læskende maltsød porter med smagsindtryk af kaffe, chokolade, tobak og tjære. Alt afsluttes med en smag af ristet hasselnød og en god afstemt bitterhed fra humlen. Thisted bryghus er kåret som “Årets bryggeri 2015 og 2016, af foreningen Dansk ølentusiaster.

passer godt til.

En kraftig gryderet med oksekød og rodfrugter.

serveringstemperatur.

10-12 grader.